På ferie i Sumbawanga

Som nævnt er jeg ved at være færdig med arbejdet på mobilklinikken og pigerne er færdige i Cheke Chea. Efter at have fejret 1. søndag i advent og afskedsaften for Daniel i Kipili, snuppede vi mandag morgen en bus mod Sumbawanga. Bussen var godt fyldt op, men turen gik overraskende godt, og vi var fremme planmæssigt – 3 timer senere. Vi piger flyttede ind i LM-missionær Peter Olufsens hus, da han er i Danmark for tiden. Et fint lille og rigtig hyggeligt ’danskerhus’ i udkanten af Sumbawanga. I den lille uges tid, vi har boet her, har vi virkelig nydt at have tid til at slappe af og få gjort en helt masse af det, som normalt ikke er muligt i Kipili, enten pga. for lidt tid eller pga. dårligt internet. Så det har været en lille ferie, hvor vi har fået skrevet breve, blog, købt julegaver, lavet en masse god mad på el-komfuret og sovet med dyne på.

Ja, det er faktisk muligt her i Sumbawanga at sove med dyne uden at risikere at man dehydrerer. Her er der lige en tand koldere end i Kipili, hvilket gør det lidt nemmere og knap så varmt at bevæge sig. Så vi har haft det luksus i denne uge med både el-komfur, dyner og adgang til en masse frugt og grønt.

…OG ikke at forglemme. En uge uden rotter rendende frem og tilbage i stuen og på spisebordet. Det har nærmest været helt afslappende ikke at skulle holde øje med, om der pludselig skulle springe en rotte frem mod én, hver gang man gik ind i et nyt rum. LIGE INDTIL Trine en nat vågnede og vækkede mig, fordi hun altså skulle bruge noget lys. Jeg tænkte ved mig selv, Org, lad mig sove og orkede ikke at række hende min mobil, som ellers lå lige ved hånden. ”Men Julie, Julie, der er altså noget i vores seng!” Jeg tænkte ved mig selv, Org altså, Trine, du drømmer! Lige indtil Trine udbrød: ”JULIE, JEG TROR DER ER EN FLAGERMUS I VORES SENG!” Og så kan jeg ellers love for, at jeg kunne komme ud af sengen, ja og Trine med. For ganske rigtigt! På mystisk vis havde en lille flagermusunge fundet vej gennem vores myggenet og viklet sig ind i Trines dyne. Det var virkelig surrealistisk og helt vildt ulækkert! Vidste ikke, at flagermus kunne se SÅ klamme ud. Men Trine, sej som hun er, fik den bakset op i en pose og smidt den udenfor i håb om, at Fiona (Peters hund) kunne få lidt sjov ud af den. Jeg ved snart ikke hvad at foretrække; rotter overalt eller flagermus i sengen…

En flagermus, fuldstændig live og helt tæt på!

Trine redder natten

Nå, men livet går jo videre og det blev den 5. december. Som overraskelse til Trine stod jeg op for at bage kagemand og lave risengrød til vores kære fødselar. I håb om at kunne skrue lidt op for jule-fødselsdagsstemningen. Det lykkedes os at vække hende med flag, sang og en lille pakke. Efter en dejlig, rolig morgen med en masse lækker mad, tog vi af sted på tur. Vi ville ud til et kendt bjerg et par kilometer væk, hvor fipaerne (et stammefolk) ofrer til deres guder. Vi havde en af vores venner med, en gammel mand, som kunne fortælle en helt masse. Vi så hvor dyrene blev slagtet og rester af fjer og blod. Det var rigtig spændende, men vi manglede stadig lige prikken over i’et – at bestige bjerget. Vi begav os af sted og efter en times hård motion ankom vi til korset på toppen af bjerget, som var blevet sat der af nogle katolikker, som symbol på, at Jesus har sejret og er større end alle mulige forskellige former for ofringer, som fandt sted for foden af bjerget. Det var en rigtig spændende tur, hvor vi rigtigt fik at mærke, at vi lever…