Besøg på spædbørnehjemmet og hos Peter

I dag gik vi en tur på besøg på spædbørnehjemmet her i byen. Her blev vi mødt af en helt masse børn, som alle råbte ’wazungu’ (hvide), da de så os. På børnehjemmet bor der børn omkring alderen 2 mdr. til ca. 4 år. Det var en fantastisk god oplevelse! Børnene var rigtig søde og meget glade for at lege.

 

I et lille rum befandt sig 14-15 små tremmesenge med hver et lille barn. De var også vildt søde, så det var også hyggeligt at kigge lidt til dem, trods den lidt ildelugtende bledunst J. Som I kan se, var især et af børnene meget glad.

 

 

Til middag blev vi budt på risengrød hos en af de danske missionærer hernede, Peter. Ja, vi spiste virkelig risengrød! Det er vel ikke vintertid for ingenting ;). Ej, det var SÅ lækkert, og smagte fuldstændig som det risengrød, vi kender derhjemmefra! Og så var det ikke en gang lavet på grødris. Ja, de kan bare noget hernede i Afrika!! 

 

På billedet ses Maibrite til højre, så Cecilie, Marianne, Joshua, Peter, jegselv, Søren, Daniel, Miriam og længst mod venstre, Sara (Trine tager billedet).

 

På lørdag tager jeg og de andre volontører (undtagen Sara og Miriam) til Kipili sammen med Knud. Vi glæder os alle sammen til at se det sted, som skal være vores hjem de næste par måneder, men vi glæder os ikke mindst til rigtigt at 'slå os ned' og blive fri for at leve i en kuffert. Så starter vi nok hver især på vores arbejde en gang i løbet af næste uge.

 

 

 

 

 

 

 

Så fik vi fat i en såkaldt katinka. Et stort stykke stof, som man binder om sig og bruger som nederdel :)

Mambo. Poa. Vipi. Safi.

Når man kommer til et helt anderledes og vildt fremmed land, oplever man virkelig vigtigheden af kommunikation. Uden kommunikation vil vi have haft meget svært ved at nå helt her til Sumbawanga. Vi har virkelig mødt RIGTIG MANGE flinke og, ikke mindst, hjælpsomme tanzanianere på vores vej hertil. Jeg tror, at tanzanianere er nogle af de mest hjælpsomme og tålmodige mennesker, jeg nogensinde har mødt. Hvis man spørger om vej, leder de én HELE VEJEN, indtil de har sikret sig, at man har fundet det rette sted, og vi har endda oplevet 2 taxichauffører stå og vente på os i en god time, fordi vi alle 8 skulle have SIM-kort og handle ind. Men især tålmodighed er meget vigtig her i Tanzania. Her tager man bare tingene i sit helt eget tempo. Derfor har vi nu to aftener i træk oplevet at vente 1½ time på vores mad. Men vi har fået snakket en masse med hinanden, og da maden omsider kom, kunne vi bare nyde den ekstra meget J.

Turen herned er gået rigtig godt. Vi startede ud i Tanzanias største by, Dar es Salaam. Her blev vi hjulpet godt på vej af en dansk præst, Robert. Eftermiddagen blev nydt på en lækker strand, hvor vi fik rig mulighed for at fordøje de mange mange indtryk.

Næste dag gik med 14 timer i bus til Mbeya. En tur, hvor vi fik set rigtig meget af Tanzanias forskelligartede natur, og hvor vi fik gode billeder af zebraer, giraffer, aber mm.

Lørdag stod programmet på godt 7 timer i bus til Sumbawanga – så det var jo bare en smuttur i forhold til dagen før. Sidste busstur føltes dog mindst lige så lang som den første, da der næsten ikke er noget asfalt på vejen mellem Mbeya og Sumbawanga, hvilket altså betyder, at vi fik en meget hoppende tur! I Sumbawanga blev vi modtaget af to danske volontører (Miriam og Sara). De viste os til rette, og her skal vi så være og have swahiliundervisning af en ældre herre den næste uges tid.

Ja, det bliver skønt at få udvidet vores swahili-ordforråd. Ordene i overskriften er et eksempel på, hvordan starten af en samtale kunne lyde. Ord som vi, allerede efter kun et døgn i Sumbawanga, har sagt rigtig mange gange. Indtil videre har vi klaret os med vores lille ordbog blandet sammen med lidt engelske gloser og en masse kropssprog. For, som sagt, er kommunikation meget vigtigt, hvis man gerne vil komme tæt på den tanzanianske kultur.

 

 

Her bor jeg:

På onsdag d. 14. august venter en lang flyvetur efterfulgt af en endnu længere bustur på Tanzanias støvede veje. På onsdag rejser jeg nemlig til Tanzania - nærmere bestemt Kipili. Jeg skal arbejde på mobilklinikken, hvorfra der udføres sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende arbejde i landsbyerne langs Tanzanias vestlige kyst.

Læs mere på http://bdm-dk.dk/fileadmin/bdm/projekter_tanzania/T-06.2011.Projekt_Mobil_Klinik.pdf

Det er altid spændende at skulle langt væk fra vante normer og værdier for at sætte sig ind i en helt ny kultur. Derfor finder jeg tryghed i løftet om, at jeg aldrig går alene.

Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går. Jos. 1, 9

x