Hjemme igen

På vejen hjem gik tiden bl.a. med at skrive en tur-sang, som vi sang undervejs på vores hjemrejse. Indholdet i første vers har derfor varieret lidt alt efter hvor langt vi var på rejsen.

 

Nu er vi kommet hjem til Danmark

Melodi: Jeg har en hund med fire poter.

 

Nu er vi kommet hjem til Danmark, familie, vennerne

det er nu godt men ogs’ en smule mærkligt.

Vi har set en masse spændende, især en masse brunt.

Det gælder både lorten og vores venner

 

Omk.

For vi vil ha’ koldskål og bacon, persillesovs,

flødekartofler og tykmælk og leverpostej.

 

Sandstrand og graduation, kor og kirkegang

det har kostet blod og sved og tårer.

Og Tanzanias tempo, har trukket tænder ud,

så vi er blevet gode til at vente

 

Omk.

For vi vil ha’ koldskål og bacon, persillesovs,

flødekartofler og tykmælk og leverpostej.

 

Zakarias der råber, og gedefødslerne.

Snedkerklokken ringer klokken otte.

Hannerne de galer og fejedamerne,

disko, generator og shikader

 

Omk.

For vi vil ha’ fred, ørepropper og nattero

skønhedens søvn har vi brug for, for folk de vil glo.

 

Niko han er en lille lort, men Trine elsker ham¨

i Cheke Chea er han hendes yndling.

Og sejlturen til Congo, ja den var lang og våd,

lig’som drengenes rygge når de knokler.

  

 Omk.

For vi vil ha’ Danmark tilbage og kulde og sne

Men vi vil nu savne Kipili og Knutti og te.

De er her hjertet er gemt, men ikke glemt,

5 herlige måneder efter, nu vil vi hjem.

Og hjem kom vi. Hjem til et flot, hvidt Danmark.

Vi takker for en god og lærerig tur, hvor vi er blevet mange venskaber og nye oplevelser rigere. Tak, at vi er blevet passet på hele turen igennem.

 

 

Så er det lige ved og næsten

Vi er godt på vej hjemad. 3 dage igen, så havner vi i Kastrup Lufthavn. Det bliver simpelthen helt fantastisk! Kan næsten ikke vente med at møde min kære familie, mine gode venner og min dejlige Lars torsdag morgen. Men selvom vi glæder os meget til at komme tilbage til Danmark, nyder vi også den sidste tid hernede for fulde gardiner!

 Vi tog fra Kipili i bil sammen med missionærparret (Sandra og Daniel) fra Congo, som vi også havde holdt jul med i Kipili. Undervejs tog vi stop i en større by, Mbeya, hvor vi overnattede torsdag til fredag. Utroligt nok, og fantastisk godt timet, var det præcis samme overnatning, som også de to nye BDM-volontører (Maria og Henriette) skulle have i Mbeya på deres tur mod Kipili. Vi holdte os derfor opdateret undervejs om, hvor langt de var, hvorefter vi gik ned og tog imod dem på stationen og bød dem velkommen.  Så fik vi os en dejlig snak med dem og lidt opdatering fra Danmark, inden de trætte piger lagde sig til at sove.

Velkommen til de nye volontører (Henriette nr. 2 fra venstre, Maria nr. 2 fra højre)

Næste stop blev Iringa. En stor by, lidt mere vestlig end vi ellers har oplevet hernede. Her bor vi piger i et værelse på LM’s danske compound. Vi var så heldige at få lov at låne Anders Solgaards (volontør for LM) lejlighed til at lave mad og hænge ud i. Så vi har haft os en god base her.

Weekenden har vi brugt på at udforske og opleve Iringa. Vi startede ud med et besøg på Masai markedet. Masaierne er et stammefolk, som er rigtig gode håndværkere, der laver alt fra grydelapper og aladinbukser til instrumenter og kæmpe malerier. Det var rigtig spændende, men nu er vi vist også ved at kunne fylde vores kufferter op. Godt og vel!

Senere lørdag tog vi ud på en engelsk farm med 180 køer. Det var simpelthen også noget af en oplevelse. Midt i Afrikas land kan man pludselig komme til at tro, at man er i Canada eller noget lignende. Kæmpe arealer med store, grønne marker og en helt masse køer! På gårdens volleybane gav vi den også gas til den ugentlige kom-sammen og volleyball for hvide menensker i Iringa. Det var næsten lige før vi glemte, at vi var … i AFRIKA!

 

Så er der dømt Canada midt i Afrikas land!

 

 

BDM-volontører med fart over feltet.

 

I dag har vi været på en lille søndagstur ud til en af seværdighederne her i Iringa. Et besøg til Ismilla blev det til for 1000 shillings per næse (3,50 kr). En flok sandaflejringer af en art, som er kæmpe store og vældig fascinerende. Det var rigtig hyggeligt og med dejligt vejr kunne vi ikke kræve mere.

 

Hygge imellem sandaflejringer.



 

På gåtur mellem meget høje ting...af...jord.

 

I eftermiddags nåede vi også lige et smut forbi Iringa midtby, hvor vi piger fik lavet en fin manicure på både fingre og tæer til en pris svarende til 14 kr. Det resulterede i en hyggelig snak med de to kunstnere og et par håndfulde negle i tanzanianske nuancer. Om aftenen skulle vores fine, nye negle selvfølgelig luftes, så vi tog, sammen med Anders, på en indisk restaurant, hvor vi nød en lækker omgang mad.

 

Min søde kunstner.

 

Så skal neglene luftes.

 

I morgen tidlig går vi en 7-8 timers bustur mod Dar Es Salaam i møde. Her har vi et par dage til at opleve Det Sorte Marked og nyde det gode vejr inden onsdag aften, hvor vi klatrer op i flyet og rejser tilbage hjem til det koldere nord. Vi ser frem til at komme hjem til et smukt, hvid Danmark.